Om Ariadnes Kompas

Portara på Naxos er porten til et Dionysostempel.*

En græsk myte fortæller os, at Ariadne var datter af Kong Minos af Kreta. Denne Kong Minos havde ladet opføre en gigantisk labyrint under sit palads i Knossos, hvor han holdt udyret Minotauros i fangenskab. Minotauros var halvt tyr, halvt mand med tyrehoved og menneskekrop. Hvert niende år krævede Minotauros syv unge kvinder og syv unge mænd i offergave. Det ville kongesønnen, Theseus ra Athen, sætte en stopper for.

Ariadne, der straks var blevet forelsket i Theseus ved hans ankomst til Knossos, hjalp ham. Hun udstyrede ham med et garnnøgle, som han rullede ud på vej ind i labyrinten, så han kunne følge tråden tilbage ud af mørket efter drabet på udyret.

Da Theseus rejste tilbage mod Athen, tog han Ariadne med sig. De tog vejen forbi øen Naxos, hvor deres veje skiltes, da Theseus forlod Ariadne på øen, mens hun lå og sov.

Naxos er den ø, hvor guden Dionysos siges at være født og høre til. Dionysos er vinens og ekstasens gud, guden for universel potens, frugtbarhed og seksualdrift. Da Dionysos så den forladte Ariadne, forelskede han sig straks i hende. Og hun i ham. Dionysos forærede Ariadne en juvelbesat krone i bryllupsgave. Da Ariadne kastede sin krone op mod himlen, blev juvelerne til stjerner, og Ariadne fik gudindestatus. Stjernekonstellationen findes den dag i dag på den Nordre Hemisfære: Corona Borealis.

Himlens konstellationer var søfarernes første kompas. Som Ariadnetråden, også kendt som den røde tråd, kan kompasset symbolisere vores fornemmelse af retning, af retningssans i vores indre. Et kompas der hjælper os med at finde vej i vores liv.

* Portara er den 2.500 år gamle port til et tempel, der aldrig blev opført. Nogen mener at templet skulle opføres for Dioynsos, andre at det var dedikeret Apollon. Som det gælder alle myter, er vi selv med til at skrive historien.